Events - Om os

Italian Trattoria BORGERGADE 17A - 1300 COPENHAGEN K - T. 33 11 17 21 - M. MAIL@CHEFE.DK OPEN FROM 6:00PM - SUNDAY CLOSED

Tildmeld vores nyhedsbrev

* indicates required

 

 

 

 

ABOUT CHÉ FÈ

Velkommen hjem til Danmarks mest økologiske trattoria – og velsagens mest italienske spisested. For her smager maden vitterligt som i Støvlelandet, med alt hvad det betyder af humor, anarki og respekt for råvarerne. Vi elsker traditionerne men hylder ligeledes de tidssvarende tendenser, som også er en del af det moderne Italien. Du vil derfor blive mæt, overrasket og ikke mindst glad ved at besøge Ché Fè, hvor det gammelkendte begreb Casa Mia har søgt tilflugt fra alle pseudo'erne og lever i bedste velgående. Derfor: velkommen hjem til Ché Fè! (læs mere)

 

Vi ligger i Borgergade, hvor der i de seneste år er sket en ren eksplosion af spisesteder – men faktisk rækker vores historie helt tilbage til 2007, hvor stedet hed Acquamarina, og serverede fisk på italiensk. I 2012 genåbnede vi som Biotrattoria Ché Fè, og tilnavnet er ingen tilfældighed: på vores bio-trattoria var vi nemlig de første i Danmark til at servere italiensk mad baseret på hovedsageligt økologiske råvarer, og har i dag det officielle Sølv Spisemærke, da mindst 60-90% af vores råvarer, inkl vinene, kom fra økologiske producenter.

 

Hos os møder du et hyggeligt, italiensk univers, hvor det personlige og intime har en stor plads – med cirka 35 siddepladser fordelt på langborde, hyggelige båse ved de store ruder ud mod Borgergade, og høje stole oppe i baren giver vi rigelig plads til både den lille familie, par på nydelsestur samt større grupper. Her er der plads til alle, og vi kan se, at den opmærksomhed og kærlighed, som vi giver jer igennem vores mad, stemning og betjening, høstes i tifold: for eksempel spørger vores stamkunder forundrede ind til en tjeners helbred, hvis vedkommende er på ferie, ja vi er rent faktisk blevet ringet op dagen derpå af bekymrede gæster, hvis et kendt Ché Fè ansigt har manglet i mængden.

 

Nøglepersonerne på Ché Fè Hedder Alessandro Jacoponi, Katrine Giorgio og Enrico Cecilian. Med en fortid som kok på Era Ora, vinder af verdensmesterskabet i Risotto og desuden løbende gæstedommer i TV3s Masterchefprogrammer, er Alessandro Ché Fès naturlige midtpunkt. Siden åbningen i 2012 har Sandro bygget Ché Fè op fra bunden, og fra september 2014 har han været ene-ejer. Katrine er Ché Fès dedikerede sommelier og tjener, mens Enrico leder slagets gang ude i køkkenet.

 

 

Alessandro Jacoponi

 

BORGERGADE 17A - 1300 COPENHAGEN K - T. 33 11 17 21 - M. MAIL@CHEFE.DK

 

ÅBEN FRA KL 18:00 - SØNDAG LUKKET